Mikrobølgeantenner, herunder X-båndshornantenner og højforstærkende bølgelederprobeantenner, er i sagens natur sikre, når de er korrekt designet og betjent. Deres sikkerhed afhænger af tre nøglefaktorer: effekttæthed, frekvensområde og eksponeringsvarighed.
1. Standarder for strålingssikkerhed
Reguleringsmæssige grænser:
Mikrobølgeantenner overholder FCC/ICNIRPs eksponeringsgrænser (f.eks. ≤10 W/m² for X-bånds offentlige områder). PESA-radarsystemer har automatisk strømafbrydelse, når mennesker nærmer sig.
Frekvenspåvirkning:
Højere frekvenser (f.eks. X-bånd 8-12 GHz) har en lav penetrationsdybde (<1 mm i huden), hvilket reducerer risikoen for vævsskade i forhold til lavere frekvens RF.
2. Designsikkerhedsfunktioner
Optimering af antenneeffektivitet:
Højeffektive designs (>90%) minimerer spredt stråling. For eksempel reducerer bølgelederprobeantenner sidelober til <–20 dB.
Afskærmning og låse:
Militære/medicinske systemer indlejrer Faradays bure og bevægelsessensorer for at forhindre utilsigtet eksponering.
3. Applikationer i den virkelige verden
| Scenarie | Sikkerhedsforanstaltning | Risikoniveau |
|---|---|---|
| 5G-basestationer | Beamforming undgår menneskelig eksponering | Lav |
| Lufthavnsradar | Indhegnede udelukkelseszoner | Ubetydelig |
| Medicinsk billeddannelse | Pulserende drift (<1% duty cycle) | Kontrolleret |
Konklusion: Mikrobølgeantenner er sikre, når de overholder lovgivningsmæssige grænser og er korrekt designet. For antenner med høj forstærkning skal der holdes en afstand på >5 m fra aktive åbninger. Kontroller altid antennens effektivitet og afskærmning før installation.
For at lære mere om antenner, besøg venligst:
Opslagstidspunkt: 1. august 2025
